Forside > Blog > Forskudsopgørelsen: Her er 3 gode råd til dig

Forskudsopgørelsen: Her er 3 gode råd til dig

af | 12. nov , 2024

Har du nogensinde stirret på din forskudsopgørelse uden helt at vide, hvad du skulle indtaste?  

Bare rolig, du er ikke alene. 

Mange oplever nemlig forvirring og frustration, når de skal sikre, at forskudsopgørelsen er korrekt – og frygten for skattesmæk ved årsopgørelsen er helt reel. Men du kan være helt rolig – vi har styr på det for dig! 

Her får du vores bedste råd til at navigere forskudsopgørelsen og sikre, at du hverken betaler for lidt eller for meget i skat. Læs mere her 😃 

 

 

Læs med, når vi fortæller om følgende:

 

  • 3 gode råd til din forskudsopgørelse 
  • Råd 1: Opdater løbende og undgå skattesmæk 
  • Råd 2: Husk dine fradrag 
  • Råd 3: Skal du skyde under eller over på din forskudsopgørelse?

 

 

 

3 gode råd til din forskudsopgørelse

For at gøre det nemmere for dig at udfylde din forskudsopgørelse korrekt, har vi samlet en liste med gode råd, som kan hjælpe dig godt på vej 🤗 

Følg disse tips, og vær sikker på, at du undgår de mest almindelige fejl. 

 

Råd 1: Opdater løbende og undgå skattesmæk 

Når du udfylder forskudsopgørelsen, er det vigtigt at have styr på de rette felter, for de afgør nemlig, hvor meget du ender med at betale i skat.  

Dine indkomster og fradrag kan ændre sig i løbet af året, og ved at opdatere løbende kan du undgå en ubehagelig ekstraregning fra Skattestyrelsen. 

Her er de vigtigste felter at holde øje med: 

  • Lønindkomst (felt 201): Din almindelige løn, som du forventer at modtage for året 
  • Andre indkomster (SU i felt 306, dagpenge i felt 304, honorarer i felt 210): Sørg for at opdatere, hvis beløbene ændrer sig i løbet af året. 
  • Renteudgifter: Dine udgifter til renter på lån (f.eks. Boliglån eller SU-lån) 
  • Ejendomme: Din ejendomsskat og ejendomsværdiskat skal justeres hvis du har køb eller solgt ejendom 

Husk at få alle dine indkomster og fradrag med, så forskudsopgørelsen afspejler din økonomiske situation – og hjælper dig med at undgå skattesmæk. 

Vil du have endnu mere styr på din forskudsopgørelse? Se vores detaljerede vejledning eller få personlig hjælp fra Skatteguiden. 

Klik her for at lære, hvordan du undgår skattesmæk 😊 

 

Råd 2: Husk dine fradrag 

Indtast dine fradrag korrekt for at undgå at betale for meget i skat.  

Her er nogle af de mest almindelige fradrag: 

  • Befordringsfradrag: Pendler du over 12 km til arbejde? Indtast afstand og arbejdsdage i felt 417. Læs mere om befordring her.
  • Servicefradrag: Har du fået pudset vinduer eller rengjort din bolig, så kan du fratrække udgifterne og få fradrag. Angiv udgifterne i felt 461. Læs mere om servicefradrag her.
  • Fagforening og A-kasse: Fradrag for kontingenter kan indtastes på felt 458 (fagforening) og 439 (A-kasse). 

Når du indtaster disse fradrag, sikrer du, at du ikke betaler for meget i skat – og du får lidt flere penge mellem hænderne 😉 

 

Råd 3: Skal du skyde under eller over på din forskudsopgørelse? 

Det vigtigste ved forskudsopgørelsen er at sætte lønindkomsten så præcist som muligt.  

Vi ved godt, at mange synes, det er svært at estimere på forhånd og vælger at sætte beløbet lidt højere for at være på den sikre side. Men det er ikke altid den bedste løsning for alle. 

 

Hvis din lønindkomst er under 452.000 kr. i 2025:

  • Sæt hellere din indkomst lidt lavere. Skattestyrelsen beregner automatisk beskæftigelsesfradraget, og jo højere indkomst, desto højere fradrag. 
  • Sætter du din lønindkomst for højt, får du et højere fradrag, end du har krav på – og det kan give en restskat ved årsopgørelsen. 

Læs mere om beskæftigelsesfradrag lige her. 

Hvis du har en højere lønindkomst og betaler topskat: 

  • Det kan være en fordel at sætte indkomsten lidt højere end forventet. Topskattegrænsen stiger fra 640.108 kr. i 2024 til 665.000 kr. i 2025 (før AM-bidrag), så vær opmærksom, hvis du tjener over dette beløb. 

Ekstra tip: Modtager du SU, er pensionist, eller får du dagpenge/kontanthjælp, har du som udgangspunkt ikke ret til beskæftigelsesfradrag. 

Har du brug for hjælp? Skatteguiden er her for at hjælpe dig med forskudsopgørelsen gennem funktionen “Forskud”.

Prøv et medlemskab hos Skatteguiden i dag og lad os hjælpe dig med at få styr på skatten! 😊 

 

Anna, Junior Tax Assistant
Skatteguiden

forskudsopgørelsen

Få overblik over din skat
Sænk din risiko for skattesmæk