Growth Marketing Specialist
Er du klar til at tage Danmarks største digitale skatteunivers til næste niveau? Med næsten 1.000.000 danske brugere søger vi en ambitiøs Growth Marketing Specialist, der kan løfte vores eksterne kommunikation og digitale tilstedeværelse til nye højder. Du bliver ansvarlig for alt fra SEO og annoncering til partnerskaber med influencere og kampagner på sociale medier. Samtidig får du ansvaret for at optimere vores website og sikre, at hele vores digitale udtryk understøtter vores kommercielle mål.
Hvad får du ud af det?
Som en del af Skatteguiden får du mulighed for at præge en af Danmarks mest innovative apps og være med til at løse et reelt problem for danskerne. Du bliver en nøglespiller i vores kommercielle team med ansvar for, hvordan vi tiltrækker nye brugere og skaber stærk synlighed og tillid i markedet.
Udover at blive en vigtig spiller på vores kommercielle team, så kommer du til at arbejde tæt sammen med vores UX-afdeling for at skabe en sammenhængende og engagerende oplevelse på tværs af alle digitale kanaler – fra første klik i en annonce til den sidste CTA på vores website eller i appen.
Dine ansvarområder bliver bl.a.:
- Udvikling og eksekvering af marketingstrategier med fokus på vækst og performance
- Ansvar for SEO og SEM – herunder opsætning og optimering af Google Ads og Meta-annoncer
- Planlægning og afvikling af kampagner på sociale medier
- Identifikation og aktivering af relevante influencer-samarbejder og partnerskaber
- Ansvar for at optimere vores website og dets performance gennem en brugerengagerende og kommerciel tilgang
- Løbende analyse og optimering af trafik, konverteringer og brugeradfærd via værktøjer som GA4, Looker Studio m.m.
Hvem er du?
Du brænder for at skabe vækst gennem data-drevne beslutninger, kreative kampagner og skarp kommunikation – og du har mod på at sætte retningen for, hvordan danskerne møder Skatteguiden i deres digitale hverdag.
Du er proaktiv, analytisk og har stærk kommerciel forståelse. Du kan både tænke kreativt og strategisk, og du trives med at eksekvere og optimere på samme tid. Derudover ser vi gerne, at du:
- Har minimum 3-4 års erfaring med digital marketing og kampagnestyring
- Har stor erfaring med både SEO og annoncering (Meta, Google, evt. TikTok/LinkedIn)
- Har flair for performance metrics og kan arbejde databaseret
- Har erfaring med CMS-systemer (fx WordPress)
- Har øje for brand og tone-of-voice
Hvordan er arbejdsmiljøet?
Hos Skatteguiden er vi en scale-up i stor vækst. Vi værdsætter passionerede, initiativrige og nysgerrige kollegaer, der gør en forskel i et uformelt, sjovt og resultatorienteret miljø. Du får frihed under ansvar og masser af muligheder for at påvirke både retning og resultater – og ikke mindst få indflydelse på, hvordan danskerne møder Skatteguiden online.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en e-mail til [email protected].
Send din ansøgning og CV (uden billede) til [email protected]. Ansøgningsprocessen stopper, når vi har fundet det rette match, så tøv ikke – kom med på rejsen, og lad os skabe noget fantastisk sammen!