Product Manager

Er du passioneret omkring produktudvikling, elsker at optimere løsninger, og motiveres du af at skabe værdi for tusindvis af brugere? Kan du bevare overblikket over mange sideløbende opgaver og tage ejerskab over centrale produkter? Så er rollen som Product Manager hos Skatteguiden lige noget for dig!


Om stillingen

Denne nyoprettede stilling giver dig muligheden for at forme rollen fra dag ét. Du får ansvar for vedligeholdelse og videreudvikling af vores produkter og bliver en nøgleperson i at levere værdiskabende løsninger til vores mange brugere. Sammen med udviklere, produktdesignere og ledelsen vil du sikre, at vores produkter altid leverer den bedst mulige kunderejse.

 

 

Dine ansvarsområder:

  • Tage fuldt ejerskab over en portefølje af produkter – fra vedligeholdelse til videreudvikling.
  • Sikre effektiv projektstyring og koordinering med udviklere.
  • Løbende forbedre produktkvalitet og brugeroplevelse.
  • Udarbejde og opdatere roadmaps i tæt samarbejde med teamet via Linear.
  • Kommunikere og rapportere klart og præcist til vores CPO
  • Identificere og implementere optimeringer i arbejdsflows og udviklingsprocesser.
  • Hurtigt sætte dig ind i nye områder for at sikre, at vores produkter forbliver opdaterede og værdiskabende.

 

Er du den rette?

Vi leder efter dig, der:

  • Arbejder selvstændigt og trives i et dynamisk, omskifteligt miljø.
  • Har en passion for at bygge innovative produkter og brugerrejser.
  • Formår at balancere detaljefokus med overblikket over helheden.
  • Kan jonglere mange sideløbende opgaver og sikre fremdrift.
  • Motiveres af at skabe konkrete, målbare resultater og forbedringer.
  • Tænker kreativt, er nysgerrig og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Har praktisk erfaring med produktudvikling og optimering.


Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er kort fra idé til handling.
  • Muligheden for at sætte dit personlige præg på vores produkter.
  • Et passioneret og engageret team, der skaber værdi for brugerne – og har det sjovt undervejs.
  • En selvstændig rolle med stor frihed til at drive udviklingen fremad.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV til [email protected]. Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag! Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis velkommen til at skrive til os på samme mail.


Om Skatteguiden

Vi er Danmarks største digitale skatteunivers med over 800.000 brugere. Vores platform, tilgængelig som iOS- og Android-apps, hjælper brugerne med at navigere i deres økonomi. Skatteguiden er en vækstvirksomhed i konstant udvikling, hvor vi værdsætter passion, fleksibilitet og dedikation. Vi arbejder i et uformelt og energisk miljø, hvor du får chancen for at sætte dit aftryk på både vores produkter og vores virksomhedskultur.

Vi glæder os til at høre fra dig!