ReactNative udvikler

Vi er Danmarks største digitale skatteunivers med snart 800.000 brugere. Vi søger en ReactNative udvikler, der proaktivt kan bidrage til at tage vores digitale skatteløsninger til nye højder og samtidig tillægger det stor værdi, at den teknologi, der færdiggøres, eksponeres for brugeren i realtid. 

Hvad får du ud af det?

Skatteguiden er drevet af en vision om at gøre Skat let og automatisk for alle gennem teknologi. Du får muligheden for at præge Danmarks mest innovative skatteplatform og kommer til at gøre en direkte forskel for mange borgere hver dag. Da vi har en flad struktur og et tech-first mindset, er der rig mulighed for at få indflydelse på teknologivalg, procesudvikling, m.m.

Du vil indgå i en afdeling af udviklere bestående af 3 backend-udviklere, 1 mobil-udvikler og 2 web-udviklere. Du kommer til at referere til vores CTO, som har ansvaret for al softwareudvikling og den tekniske drift.

 

Hvad forventer vi?

Du får et afgørende ansvar for at drive og implementere den teknologiske udvikling af Skatteguidens app. Nysgerrighed og villighed til at tilegne sig og dele viden, er afgørende for både din og virksomhedens fremtidige succes. Foruden disse kvaliteter, vil det ligeledes være en fordel hvis du:

  • har erfaring og føler dig stærk i ReactNative og Redux
  • har kendskab og erfaring med automatiseret mobil/app testing
  • arbejder selvstændigt, tager medansvar i projekter og sørger for, at disse følges til dørs
  • benytter vidensdeling og sparring med dine kollegaer for at opnå de bedste resultater
  • har en proaktiv tilgang til opgaver og projekter

 

Hvilke teknologier benytter vi?

Vi bestræber os på altid at bruge de bedste og mest sikre teknologier. Teknologi-stakken er derfor hele tiden under udvikling, så vi kan være på forkant med de muligheder, som nye teknologier kan bringe os.

For tiden kan nævnes:

  • React Native
  • TypeScript
  • Redux (RTK)
  • IAP
  • OpenAPI/Swagger
  • Fastlane
  • Codepush
  • HTTP/REST/JSON
  • MySQL
  • Git

Hvilke værktøjer benytter vi?

Vi forbedrer hele tiden vores måde at arbejde på, og vælger kun de værktøjer, vi vurderer, passer bedst til os på et givent tidspunkt.

Blandt andet kan nævnes:

  • Linear til projektstyring
  • Figma til UI/UX og prototyping
  • GitHub som code-repository og til code-review
  • Sentry til logging 

 

Hvordan er arbejdsmiljøet?

Skatteguiden er en scale-up i stor vækst. Alle dine kommende kollegaer er passionerede, omstillingsparate og hårdtarbejdende mennesker, der alle gør en stor forskel i et sjovt og uformelt miljø. Det betyder ligeledes, at virksomheden løbende udvikler sig, hvor nye strukturer, processer og kultur skabes, som en del af denne rejse. Derfor får du også rig mulighed for at sætte dit præg, og være med til at styre, hvordan din dagligdag skal se ud.

 

Ansøgning

Hvis du har opfølgende spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til Thomas Skovgaard Gielfeldt på tlf. 26800274.

Ansøgning og CV (uden billede) sendes til [email protected]

Vi stopper ansøgningsprocessen, så snart vi har fundet det rette match for begge parter. Hold derfor ikke igen – kom med på rejsen 😊

 

Pin It on Pinterest