Studentermedhjælper til skatteteamet
Kribler det i fingrene for at hjælpe danskerne med at få styr på deres skat – og samtidig være en del af en ambitiøs, teknologidrevet virksomhed? I Skatteguiden leder vi efter en detaljeorienteret og serviceminded studentermedhjælper til vores skatteteam. 🌟
Om stillingen
Hos Skatteguiden er vi er drevet af en vision om at gøre skat let, gennemskueligt og automatisk for alle, gennem teknologi. Som studentermedhjælper i vores skatteteam får du en helt central rolle i den daglige kontakt med brugerne og i det praktiske arbejde med deres skattesager. 🚀
Dine opgaver vil bl.a. bestå i:
- Besvarelse af brugernes spørgsmål via vores supportkanaler
- Tilretning af brugernes forskudsopgørelser, så de betaler den korrekte skat
- Indberetning af fradrag på vegne af brugere
- Tæt samarbejde med resten af skatteteamet
Du er den ideelle kandidat, hvis du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse f.eks. professionsbachelor i skat, jura eller en lignende uddannelse – gerne på 3.–4. semester
- Har interesse for skatteforhold og lyst til at hjælpe vores brugere med at navigere i det
- Kan formidle skatteforhold på en tydelig og brugervenlig måde
- Har lyst til at indgå i et ungt og fagligt stærkt team, hvor to dage sjældent er den samme og hvor du roligt kan regne med stort ansvar og en stejl læringskurve
Da Skatteguiden oplever spidsbelastning i skatte-sæsonen omkring februar og marts, er stillingen sæsonpræget, og der vil derfor være perioder med flere timer i forhold til den normale arbejdstid.
Det får du:
- Et studiejob på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet ift. dit studie
- En vigtig rolle i en scale-up tech-virksomhed i spændende vækst
- Grundig oplæring i både skatteregler og vores interne værktøjer
- Et uformelt og sjovt arbejdsmiljø med engagerede kolleger i en flad struktur
- Mulighed for praktikforløb i forbindelse med din uddannelse
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en e-mail til [email protected].
Send din ansøgning og CV (uden billede) til [email protected]. Ansøgningsprocessen stopper, når vi har fundet det rette match, så tøv ikke – kom med på rejsen, og lad os skabe noget fantastisk sammen! ☺️