Fra 1. januar 2026 træder en af de største skatteændringer i nyere tid i kraft – de nye skattesatser for 2026. Skattesystemet får fire indkomsttrin i stedet for to, og det giver skattelettelser til en stor del af danskerne – især i mellemindkomsterne.
Med andre ord: De fleste får flere penge mellem hænderne i 2026.
“Det nye skattesystem er langt mere finmasket. Mange danskere, der tidligere betalte topskat, vil i 2026 i stedet betale mellemskat – og de får den største skattelettelse.” – Cecilie Bay Frandsen, skatteekspert hos Skatteguiden.
Men hvad betyder det egentlig i kroner og øre? Og hvilke indkomster rammes af den nye top-topskat? Vi guider dig igennem det hele.
Hvad er de nye skattesatser i 2026?
Fra 2026 har vi disse fire nye skatteniveauer i Danmark:

Kilde: skat.dk
Hvad betyder skattesatserne for 2026 i praksis?
De nye skattesatser 2026 vil særligt komme mellemindkomstgrupperne til gavn. Hvis du f.eks. har en månedsløn mellem 55.000 og 70.000 kr., vil du kunne mærke en mærkbar skattelettelse – nogle vil gå fra at være vant til at betale 15% til nu at betale 0 %, mens andre i dette indkomstlag skal betale ekstra, men kan nøjes med at betale 7,5 % frem for 15 %.
Eksempel:
Hvis du i dag betaler topskat af din løn på 60.000 kr. om måneden, vil du fra 2026 kun betale mellemskat – altså 7,5 % i stedet for 15 %.
“For en lønmodtager i det leje kan, det betyde en skattebesparelse på 12.000–18.000 kr. om året, afhængigt af fradrag og kommune.” – Cecilie Bay Frandsen.
Nye fradrag og højere loftsgrænser
Samtidig med de nye skattesatser justeres en række fradrag og beløbsgrænser:
- Beskæftigelsesfradrag: 12,75 % – op til 63.300 kr.
- Jobfradrag: 4,5 % af løn over 235.200 kr. – op til 3.100 kr.
- Seniorfradrag (nyt): 1,4 % – op til 6.100 kr.
Disse fradrag bliver automatisk indregnet, men kan give en ekstra gevinst.
“Det er en god idé at tjekke sin forskudsopgørelse, især hvis man skifter job, får højere løn eller er tæt på pensionsalderen. Der kan være meget at hente.” – Cecilie Bay Frandsen.
Som Plus-medlem kan du sætte din Skat på Autopilot, og så retter vores skatteteam din forskudsopgørelse, så du betaler korrekt skat hver måned. Du kan blive Plus-medlem gratis i 1 måned uden binding.
Hvor stor er skattelettelsen i 2026?
Her er den forventede skattelettelse i 2026 i forhold til 2025 baseret på forskellige løntrin:

Analyse udarbejdet af Skatteguiden d. 4. november 2025.
Hvem rammes af top-topskatten?
Den nye top-topskat på 5 % gælder kun for danskere med en personlig indkomst over 2.592.700 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag – svarende til en årsløn på omkring 2.818.152 kr. før AM-bidrag. Det er cirka 0,03 % af danskerne der har det lønniveau.
“Det er et signal om mere omfordeling, men for langt de fleste danskere har top-topskatten ingen betydning. Til gengæld får mange glæde af, at topskatten rykkes længere op og glæde af lavere skattesats på mellemskat” – Cecilie Bay Frandsen.
Husk at rette din forskudsopgørelse
Selvom mange ændringer sker automatisk, er det vigtigt at tjekke og opdatere din forskudsopgørelse inden udgangen af 2025. Især hvis:
- Du har fået nyt job
- Din løn er steget markant
- Du vil indbetale mere til pension
- Blevet gift
- Købt bolig
- Været på barsel
”Vores bedste råd til danskerne er at få sat forskudsopgørelsen korrekt fra start, så de netop i 2026 får glæde af en større udbetaling på lønsedlen. Det kan gøres fra i næste uge, når den lander og helt frem til første lønkørsel i januar” – Cecilie Bay Frandsen.
Hvis du vil have ro i maven over din skat, så kan Skatteguiden hjælpe dig med din forskudsopgørelse.
Kort fortalt: Det vigtigste om skattesatser 2026
- Nyt skattesystem med fire trin: bundskat, mellemskat, topskat og top-topskat
- Topskattegrænsen hæves markant – færre betaler topskat
- Mellemskat indføres: 7,5 % på indkomster mellem 641.200 og 777.900 kr.
- Top-topskat på 20 % gælder kun for de højeste indkomster
- Beskæftigelsesfradraget stiger til 63.300 kr.
- De fleste får lavere skat og mere udbetalt i 2026
- Tjek forskudsopgørelsen – især hvis din indkomst ændrer sig
Hold styr på skatten året rundt med Skatteguiden
Med Skatteguidens app kan du nemt følge med i din skat, tjekke dine oplysninger og få konkret hjælp til at rette dem korrekt. Du får ikke kun rådgivning én gang, men løbende gennem hele året. Og som Plus-medlem kan vores skatteteam endda automatisk opdatere din forskudsopgørelse for dig – så du altid betaler den rigtige skat uden besvær.
👉 Prøv vores Standard- eller Plus-medlemskab gratis i 1 måned – helt uden binding.