Jeg håber, at du kan bruge blogindlægget

Med app’en fra Skatteguiden kan du let få styr på din skat. Vi tilbyder endda 30 dage gratis prøve. Læs om pakkerne her

Finder du det udfordrende at sikre, om din lønindkomst er korrekt tastet ind på forskudsopgørelsen?

Mange kæmper med at beregne en forventet lønindkomst og finde ud af, hvilke felter der skal udfyldes for at undgå et skattesmæk.

Noget af det vigtigste i forskudsopgørelsen er at sætte din lønindkomst så præcist som muligt. Vi forstår godt, at det er svært at estimere på forhånd, men vi viser dig her, hvordan du retter din lønindkomst på forskudsopgørelsen, så du sænker din risiko for skattesmæk og betaler den rigtige skat 👍

I dag kommer vi ind på følgende:

Derfor skal du tilpasse din lønindkomst på forskudsopgørelsen

Det er vigtigt, at du husker at opdatere din lønindkomst på forskudsopgørelsen løbende gennem året, hvis der kommer ændringer, så du betaler den rette skat 😊

Hvis ikke du gør det, kan du komme til at betale for lidt eller for meget i skat hver måned.

Betaler du for lidt, kan du ende ud i et stort skattesmæk. En af de største grunde til dette er, at man glemmer at opdatere forskudsopgørelsen. Hvis du derimod betaler for meget, så låner du penge til staten, og det er penge, du kunne have fået glæde af i løbet af året.

Når din løn ændrer sig, er det altså vigtigt, at du husker at rette til.

    Vil du sikre, at du altid betaler den rigtige skat? Prøv et medlemskab hos Skatteguiden med første måned gratis og få opdateret din forskudsopgørelse korrekt gennem hele året 🙌

    5 ændringer du skal være opmærksom på i din lønindkomst

    Her er fem situationer, hvor du skal være særligt opmærksom:

    1. Din løn er faldet eller steget

    Din årsløn skal stemme overens med din forskudsopgørelse, så du er sikker på, at du betaler korrekt skat.

    Her er et par typiske situationer, du kan være opmærksom på:

    • Lønforhøjelse: Har du været ekstra produktiv og er blevet belønnet med en lønforhøjelse?
    • Overgået til deltids- eller fuldtidsjob: Måske er du overgået til flere eller færre arbejdstimer, og din løn har ændret sig.
    • Overarbejde: Det kan også være, at du i nogle periode har valgt at arbejde mere, end du normalt gør, og det har du selvfølgelig fået mere i løn for.

    2. Du er ansat i en tidsbegrænset periode

    Hvis du eksempelvis får et sæsonjob om sommeren, så skal din løn fra det job også angives på din forskudsopgørelse. Opdater din indkomst og beregn, hvad du tjener for den periode, så du undgår skattesmæk.

    Følg eventuelt denne guide, når du opdatere din forskudsopgørelse.😃

    3. Du er blevet ledig

    Er du blevet ledig på arbejdsmarkedet?

    Husk at ændre din forskudsopgørelse, så den matcher din situation. Det hjælper dig med at betale korrekt skat og undgå skattesmæk.

    Eksempel: Du er stoppet med at få løn fra maj. Opdater derfor din forskudsopgørelse, og regn kun sammen, hvad du nåede at modtage, imens du var i arbejde. Altså fra januar til maj.

    4. Du er startet eller stopper med at få SU

    I de fleste tilfælde sørger Skat for at opdatere din forskudsopgørelse med SU helt automatisk.

    Men det kan stadig være en god idé at give din forskudsopgørelse et tjek. For når du starter eller stopper med at få SU, så er der med stor sandsynlighed noget andet, som skal justeres. Det kunne f.eks. være en anden form for indkomst, som skal inkluderes eller måske nedjusteres 😊

    5. Du er gået på barsel

    Når du går på barsel og evt. begynder at modtage dagpenge, ændrer din skattesituation sig. Du skal være opmærksom på, at dagpenge skal indtastes i et separat felt og ikke i feltet for lønindkomst

    Eksempel: Du går på barsel i midten af året. Beregn, hvad du i alt har fået i løn, inden du gik på barsel, og indtast det. Find ud af, hvad du i alt modtager i barselsdagpenge eller anden type dagpenge, og skriv det samlede beløb ind i dagpenge-feltet.

    Læs mere om barsel og forskudsopgørelsen her.

    Guide: Sådan ændrer du din lønindkomst på forskudsopgørelsen

    Følg blot disse trin for at ændre din forskudsopgørelse:

    1. Log på skat.dk

    2. Find din forskudsopgørelse på forsiden

    3. Opdater din lønindkomst: Find feltet for lønindkomst (felt 201) eller andre relevante felter (f.eks. dagpenge eller SU), og indtast det, du forventer at tjene for året.

    4. Gem dine ændringer, så de træder i kraft med det samme

     

    Husk, at forskellige indkomster skal indberettes i særskilte felter. Tast din løn i felt 201, dagpenge i felt 304 og SU i felt 306.

    OBS. Hvis du justerer din forskudsopgørelse i løbet af året, bør du også udfylde felterne 353, 360 og 361 under punktet “Indkomst og betalt skat indtil ændring”.

    Du kan nemt udfylde de tre andre felter (353, 360 og 361), hvis du trykker på en af Lommeregner-ikonerne. På den måde sørger du for at betale den korrekte skat.

    Hvis du har brug for en hjælpende hånd, så kan Skatteguiden hjælpe. Prøv funktionen “Forskud”, hvor vores skatteeksperter tjekker din forskudsopgørelse for dig😊

    De vigtigste pointer

    Det vigtigste, du kan tage med dig fra dette indlæg, er, at du skal rette din forventede lønindkomst efter din nuværende situation – også hvis den ændrer sig. Det sikrer, at du betaler den rette skat og undgår skattesmæk.

    Der er fem situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom:

    • Din løn ændrer sig
    • Du har et tidsbegrænset job
    • Du bliver ledig
    • Du starter eller stopper med at få SU
    • Du går på barsel

    Følg guiden her i indlægget her, eller prøv Skatteguiden gratis i 30 dage, og sænk din risiko for skattesmæk.

    Har du brug for mere viden?

    Herunder kan du få svar på de mest hyppige spørgsmål, omhandlende forskudsopgørelsen.

    Dit afsnit går her

    Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

    Hvad er formålet med min forskudsopgørelse?

    Formålet med din forskudsopgørelse er, at sørge for at du betaler den rette skat igennem året.

    Og ja, det kan virkelig være et rod at finde rundt i, og vi er bestemt ikke uenige.

    Din forskudsopgørelse hjælper dig med at få et klart billede af:

    • Det, du tjener
    • Det, du skal betale i skat
    • Dit månedlige fradrag

    Dit månedlige fradrag er det beløb, du kan modtage til dig selv skattefrit, når du får løn.

    Det eneste, du faktisk skal betale skat af, er resten af din løn, efter dit månedlige fradrag er trukket fra.

    Jo højere et månedligt fradrag, jo mindre skat betaler du.

    Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvor højt et fradrag man reelt set har ret til.

    Hovedkort og bikort: Hvad er forskellen?

    Forskellen på dit hovedkort og bikort er, hvordan og hvor meget du bliver trukket i skat.

    Har du mere end en indtægt, så er dette relevant for dig:

    Det er nemlig utrolig vigtigt, at du ikke har placeret hovedkortet på alle dine indtægter, men kun på én.

    Udover den indkomst du placerer dit hovedkort på, så skal du betale fuld skat af dine andre indtægter - dette er altså dit bikort.

    Kommer du til at benytte dig af dit hovedkort på flere indtægter, kan du risikere at betale for lidt i skat – og det kan resultere i et skattesmæk.

    Hovedkortet

    • Bruges til din primære indkomst (hovedløn)
    • Anvender dit personfradrag (månedlige fradrag)
    • Du betaler ikke fuld skat af din indkomst, såfremt du anvender hovedkortet
    • Skal kun anvendes på én indtægtskilde/løn

    Bikortet

     

    • Bruges til sekundær løn, det vil sige alle andre indkomster end din hovedløn
    • Trækker fuld skat af alle andre indkomster, bortset fra den, hvor hovedkortet er påsat. Du har derfor ikke noget fradrag at gøre godt af.

    Hvad sker der, hvis jeg har betalt for meget i skat?

    Hvis du har betalt for meget i skat, kommer pengene retur, når din årsopgørelse bliver gjort op 😃

    SKAT vil beregne, om du har indbetalt for meget i skat i løbet af året. Hvis det viser sig, at du har betalt for meget, får du det overskydende beløb tilbagebetalt direkte til din konto i løbet af april. De penge kunne have været på din konto i løbet af året, hvis din forskudsopgørelse var korrekt.

    Derfor er det vigtigt at huske at tjekke din forskudsopgørelse løbende for at undgå at betale for meget eller for lidt i skat 🤗

    Hvordan får jeg flere penge retur?

    Hvis du gerne vil have flere penge retur, når din årsopgørelse udkommer, så er der 2 ting du skal være opmærksom på.

    1. Sørg for, at du husker alle dine fradrag. Med vores funktion, Glemte Fradrag, kan du tjekke fradrag for tidligere år og tjekke, om du skulle have glemt noget. Vores brugere og medlemmer finder i gennemsnit fradrag for 3.121 kr. gennem funktionen.

    2. Sørg for din forskudsopgørelse står korrekt med løn, bonusser, andre indtægtskilder m.m.

    Når vi retter for vores medlemmer, så sørger vi for at sætte forskudsopgørelsen en smule til den positive side, så de sænker risikoen for skattesmæk, men samtidig får så meget udbetalt som muligt.

    Hvis du selv vil sætte din forskudsopgørelse til den positive side, så skal du dog være opmærksom på at mange sætter den forkert fordi de antager at de bare kan sætte lønnen højere - men det kan overraskende nok give skattesmæk. Det kan du læse mere om i dette indlæg.