60% af danskerne har øget risiko for skattesmæk i 2025, hvis de indberetter en for høj lønindkomst på deres forskudsopgørelse.
I 2025 stiger beskæftigelsesfradraget fra 10,65% til 12,3%, mens det maksimale fradrag stiger fra 45.100 kr. til 55.600 kr. Dette betyder, at dit fradrag kan blive for stort og du dermed betaler for lidt i skat i løbet af 2025.
Skatteguiden har nu 800.000 brugere og vi kan se, at mange har svært ved at indberette deres skatteoplysninger korrekt. Indtil videre står 33% til et skattesmæk, når årsopgørelsen udkommer til marts 2025 – fordi mange ikke har betalt korrekt skat i løbet af året. Derfor anbefaler vi, at du nu registrerer din forventede indkomst og fradrag på forskudsopgørelsen, så du kommer godt fra start med dit skatteår 2025.
Når du alligevel er i din skattemappe, vil vi også anbefale at tjekke, om du har betalt for lidt i skat i 2024. Hvis det er tilfældet, så skal du foretage en frivillig indbetaling slut året. Det er Skatteguidens vision at nedbringe tallet på 33%, og derfor står vi klar til at hjælpe alle danskere med at registrere korrekt på forskudsopgørelsen. I vores app kan du løbende gennem året sikre at betale den korrekte skat og du undgår derfor bekymringerne.
80% af danskerne kommer til at betale mindre i skat i 2025 og det bliver altså mere attraktivt at gå på arbejde for størstedelen af Danmarks befolkning.
Skatteguidens 5 gode råd
1. Tjek din lønindkomst
Skal du skyde under eller over på din forskudsopgørelse? Det vigtigste for forskudsopgørelsen 2025 er at sætte din lønindkomst så præcist som muligt. Vi forstår godt, hvorfor mange synes det er svært at estimere på forhånd og også hvorfor mange danskere har en tendens til at skyde for højt og tænke, at de så er på den sikre side – men det er ikke tilfældet for 60% af danskerne, som har en lønindkomst under 452.000 kr.
Her skal du hellere sætte din indkomst for lavt end for højt. Det skyldes, at Skattestyrelsen automatisk beregner beskæftigelsesfradraget. Jo mere lønindkomst, jo højere beskæftigelsesfradrag. Hvis du sætter din lønindkomst for højt, så vokser beskæftigelsesfradraget også og giver et højere fradrag på din forskudsopgørelse end hvad du reelt har ret til. Det kan give en restskat på din årsopgørelse.
For nogle kan det være en fordel at sætte lønindkomsten højere end forventet. Som udgangspunkt er det sådan for dem der betaler topskat. Topskattegrænsen øges fra 640.108 kr. i 2024 til 665.000 kr. i 2025 før AM-bidrag. Helt konkret, skal du altså have en gennemsnitlig månedsløn i 2025 på mere end 55.400 kr. før du skal betale topskat af det overstigende beløb.
80% af danskerne kommer til at betale mindre i skat i 2025 og det bliver altså mere attraktivt at gå på arbejde for størstedelen af Danmarks befolkning. Det skyldes som sagt forhøjelsen på beskæftigelsesfradraget, samtidig med at topskattegrænsen øges.
De borgere, som modtager SU, er pensionister, modtager dagpenge eller kontanthjælp, vil som udgangspunkt ikke betale mindre i skat i 2025, da de ikke har ret til beskæftigelsesfradrag og sjældent er dem, som betaler topskat.
2. Tjek dine renter
Renten er faldet i 2024 og du skal derved være opmærksom på, hvor mange renteudgifter, som ofte automatisk er med på din forskudsopgørelse 2025. Et godt råd er at følge op på, hvor mange renteudgifter du faktisk har betalt i 2024 og så sætte beløbet lidt lavere. På den måde sikrer du dig, at hvis renten fortsat falder i 2025, så er dit rentefradrag ikke for stort.
Renten er faldet i 2024 og det betyder, at du skal være ekstra opmærksom på, hvordan dine renter registreres på din forskudsopgørelse for 2025. Mange boligejere vil få et mindre rentefradrag i 2025, hvis renten fortsat falder. Et godt råd er derfor at sætte beløbet lavere, end hvad du kan se, du faktisk har betalt i 2024.
3. Tjek din bolig
Nu har du måske vænnet dig til at både grundskyld og ejendomsværdiskat er registreret på forskudsopgørelsen. Det er dog stadig vigtigt at tjekke, om det er registreret, og om det er registreret korrekt.
Hvis du har købt eller solgt en ejendom for nylig, er det ikke sikkert, den er registreret på din forskudsopgørelse endnu. Det skal du selv gøre i det år, du har overtaget/solgt ejendommen. Hvis du har en ejendom, som du vil udleje i 2025, er det også vigtigt at estimere antal udlejede dage, da det vil nedsætte din ejendomsværdiskat, og derfor skal det registreres på din forskudsopgørelse.
Læs mere om hvordan du undgår at betale det forkerte i skat, hvis du har købt eller solgt en bolig.
4. Tjek dit kørselsfradrag
Hvis du har mere end 12 km hver vej til arbejde, så er du berettiget til kørselsfradrag. Har du haft det med på forrige forskudsopgørelser, så er der sandsynligvis også angivet et beløb på din kommende forskudsopgørelse 2025. Det er vigtigt at genberegne den kørsel som er angivet – ellers kan dette ende i et skattesmæk. Det kan være svært at estimere kørsel på forhånd, især for dem som har mulighed for at arbejde hjemme. Vores råd er derfor, at du hellere skal medtage et mindre fradrag baseret på dage med kørsel, som du er sikker på at have, og så medtage den fulde faktiske kørsel ved årsopgørelsen 2025 – så undgår du risikoen for et skattesmæk og får pengene udbetalt i stedet.
5. Tjek dit servicefradrag
Serviceydelser kan f.eks. være vinduespudsning, almindelig rengøring, havearbejde eller børnepasning i eget hjem eller fritidsbolig, og forventer du at have nogle af disse udgifter, kan du i 2025 få servicefradrag for udgifter op til 12.400 kr. pr. person. Har I som ægtefæller eller samlevende fælles økonomi, kan I dele fradraget imellem jer, uanset hvem der har betalt udgifterne. Dvs. I kan have udgifter som disse op til 24.800 kr. om året i 2025 og hermed udnytte det fulde fradrag. I skal dog huske, at I kun får ca. 25% af beløbet tilbage i skat i kr. og øre.
Cecilie Bay Frandsen, Skattechef
Skatteguiden