Har du hørt om de nye SU-regler?
Det er ikke nemt at navigere i regler og ændringer, der påvirker din økonomi. Men når det gælder din SU, så er det vigtigt at følge med i de nyeste regler.
Den 4. juni 2024 vedtog Folketinget lovforslag om en ny SU Reform på det videregående uddannelsesområde. Det kan have betydning for dig.
Her forklarer vi dig, hvad de nye SU-regler betyder, og hvad du skal være opmærksom på 😊
I dag kan du læse om:
- Hvad er de nye SU regler?
- Hvordan forbereder jeg mig bedst?
- Hvad betyder reformen for mine SU-klip?
- Hvornår gælder de nye regler, og hvem påvirkes?
- Gode råd til dig
Hvad er de nye SU-regler?
Vil du undgå overraskelser, når de nye SU-regler træder i kraft?
Her får du en hurtig og overskuelig guide til, hvad du skal være opmærksom på, så du kan planlægge din studietid uden bekymringer 😄
De vigtigste ændringer forklaret:
- Færre SU-klip: Den samlede SU-ramme for videregående uddannelser reduceres fra 70 til 58 klip.
- Kun SU til normeret studietid: Du kan ikke længere få 12 ekstra klip ud over den normerede studietid.
- Slutlån: Du kan optage slutlån i helt op til 24 måneder, når du nærmer dig slutningen af studiet.
- Ekstra klip til særlige grupper: Hvis du modtager handicaptillæg, får du 12 ekstra klip, så din SU-ramme bliver 70 klip. Disse klip kan evt. bruges ved forsinkelser.
- Handicaptillæg uden krav om studieaktivitet: De 12 ekstra klip tæller ikke med, når studieaktiviteten opgøres.
Hvordan forbereder jeg mig bedst?
De nye regler kræver lidt ekstra planlægning.
Her er nogle ting, du kan gøre allerede nu:
- Tjek din SU-klippekonto: Få overblik over, hvor mange klip du har tilbage, og planlæg, hvordan du vil bruge dem.
- Tænk langsigtet: Hvis du planlægger en kandidatuddannelse, kan det være smart at lægge et budget, så du er sikker på, at SU’en rækker.
- Spørg om hjælp: Er du i tvivl om, hvordan reformen påvirker dig? Vi hjælper dig gerne. Start din gratis prøveperiode hos Skatteguiden og få styr på reglerne allerede i dag.
For at holde styr på din indkomst og dit fribeløb kan du benytte vores SU Tracker, som hjælper dig med at undgå SU-smæk.
Prøv gratis i 30 dage – og få hjælp til at planlægge din SU og undgå økonomiske overraskelser 😊
Hvad betyder reformen for mine SU-klip?
De nye regler ændrer, hvor mange SU-klip du kan få til både bachelor- og kandidatuddannelser. For dig betyder det, at planlægning bliver endnu vigtigere.
Hvis du starter på en videregående uddannelse efter 1. juli 2025, er det en god idé at holde øje med overgangsordninger og ændringer. Planlæg i god tid, så du er godt forberedt.
Hvornår gælder de nye regler, og hvem påvirkes?
Reglerne træder i kraft fra januar 2027, men de gælder allerede for studerende, der starter efter 1. juli 2025. Hvis du i forvejen er i gang med din uddannelse inden den dato, følger du de nuværende regler.
Vil du tage en kandidatuddannelse?
Overvej at planlægge efter de nye regler allerede nu, da det kan påvirke, hvor mange SU-klip du har til rådighed – det kan spare dig for bekymringer senere.
Gode råd til dig
Selvom de nye regler først gælder fra 2027, kan du allerede nu begynde at planlægge.
Tag eventuelt en snak med en SU-vejleder og lav en oversigt over din økonomi og dine studieplaner.
På den måde kan du sikre dig, at du har den nødvendige SU til hele din uddannelse uden ubehagelige overraskelser 😊
For at holde din forskudsopgørelse opdateret og undgå skattesmæk kan du benytte vores ForskudsTracker, som hjælper dig med at justere din skat løbende.
Er du stadig i tvivl om hvordan den nye SU Reform kan komme til at påvirke dig? Kontakt Skatteguiden og få hjælp af vores skatteeksperter. Prøv 30 dage gratis nu!
Anna, Junior Tax Assistant
Skatteguiden