Har du styr på dine skattefradrag?
Hvis ikke, kan du ende med enten at betale for meget i skat eller, endnu værre, få et skattesmæk, når årsopgørelsen kommer.
Ingen ønsker den slags ubehagelige overraskelser!
Men bare rolig, for i denne guide får du helt styr på, hvad skattefradrag er, hvilke typer af fradrag der findes, og hvordan du sikrer, at dine fradrag er korrekt indberettet, så du får præcis de penge, du har ret til😀
Du kan i dette blogindlæg læse om:
- Hvad er skattefradrag?
- Typer af skattefradrag
- Guide: Sådan beregner og indberetter du dine skattefradrag
- Hvad hvis mine skattefradrag ændrer sig?
- De vigtigste pointer
Hvad er skattefradrag?
Skattefradrag er en smart måde at sænke din skattebetaling på. Jo flere fradrag du har, jo mindre skal du betale i skat – så det kan være en stor fordel at få styr på dem.
Et eksempel: Lad os sige, du har en månedsløn på 10.000 kr., et fradrag på 3.000 kr., og en trækprocent på 37%. Med dit fradrag ser din udbetaling sådan ud:
- 10.000 kr. – 8% AM-bidrag = 9.200 kr.
- 9.200 kr. – 3.000 kr. (fradrag) = 6.200 kr.
- 6.200 kr. – 37% i skat = 3.906 kr.
- 3.906 kr. + 3.000 kr. (fradrag) = 6.906 kr.
Din udbetaling lander altså på ca. 6.900 kr. – takket være dit fradrag!
Jo højere dit fradrag er, jo mindre skat betaler du
Typer af skattefradrag
Der findes mange forskellige typer af skattefradrag, og det kan være svært at få styr på dem alle.
Hver type fradrag har sine egne regler og fordele, men de har alle det tilfælles, at de hjælper dig med at minimere din skattepligtige indkomst – altså den del af din indkomst, du skal betale skat af.
Her er en oversigt over nogle af de mest almindelige skattefradrag:
-
Kørselsfradrag:
Kørsel til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Få besvaret alle dine spørgsmål om kørselsfradrag.
-
Servicefradrag:
Dækker udgifter til hjælp i hjemmet (f.eks. rengøring eller vinduespudsning.). Læs mere om hvordan du kan få mest mulig ud af dit servicefradrag.
-
Rentefradrag:
Gælder for renteudgifterne på dine lån (f.eks. Boliglån.). Læs alt hvad du skal vide om rentefradrag.
-
Børnebidrag og ægtefællebidrag:
Du kan få fradrag for det bidrag du betaler til dine børn eller tidligere ægtefælle. Læs mere om børnebidrag her. Læs mere om ægtefællebidrag her.
-
Ekstra pensionsfradrag:
Hvis du sparer ekstra op til pensionen (privat- eller arbejdsgiveradministreret pensionsordning), kan du få et særligt fradrag, når du indbetaler til disse.
Disse fradrag kan gøre en stor forskel for din skattebetaling, så sørg for, at de står korrekt på din forskudsopgørelse. Her kan du lære, hvordan du selv ændrer i din forskudsopgørelse og undgår skattesmæk.
Bemærk: Vær forsigtig med at indberette for høje fradrag. Hvis du får mere fradrag, end du har ret til, kan det give en restskat, når årsopgørelsen kommer.
Guide: Sådan beregner og indberetter du dine skattefradrag
Nogle fradrag, som f.eks. dit personfradrag, beregnes automatisk af Skattestyrelsen. Men der er også fradrag, SKAT ikke kan kende til – dem skal du selv indberette.
Det gælder eksempelvis kørselsfradrag, servicefradrag eller bidrag til børn/ægtefælle.
Sådan indberetter du dine fradrag:
- Log ind på skat.dk med dit MitID.
- Gå til din forskudsopgørelse eller årsopgørelse.
- Find de relevante felter for de fradrag, du vil indtaste.
- Indtast de korrekte beløb og gem dine ændringer.
Er du i tvivl om noget? Med Skatteguidens funktion “Forskud” kan du nemt opdatere forskudsopgørelsen og sikre dig, at alt er korrekt – du har endda 30 dages gratis prøveperiode 😊.
Brug for hjælp til at få fradragene på plads på årsopgørelsen? Skatteguidens funktion, “Glemte Fradrag,” hjælper dig med at finde dine penge 😉
Hvad hvis mine skattefradrag ændrer sig?
Det er vigtigt at holde dine fradrag opdateret, især hvis din økonomi ændrer sig.
Skifter du f.eks. job, flytter, eller omlægger lån, bør du justere din forskudsopgørelse, så dine fradrag afspejler din aktuelle situation. Det sikrer, at du betaler den rette skat og undgår restskat.
Vær proaktiv med dine fradrag, så du undgår ubehagelige overraskelser eller går glip af penge, du kunne have haft i hænderne 😉
De vigtigste pointer
Få styr på dine skattefradrag for at undgå skattesmæk og sikre, at du betaler præcis den skat, du skal:
- Har du for høje fradrag og betalt for lidt i skat? Det kan give et skattesmæk, og pludselig står du med en ekstraregning.
- Har du glemt fradrag og betalt for meget i skat? Det betyder, at du gik glip af penge gennem året, som du kunne have haft mellem hænderne.
Ved at kende de forskellige fradrag og sørge for, at de er korrekt indberettet, kan du spare penge og få ro i maven 😊
Tip: Skatteguidens “Glemte Fradrag” hjælper dig med at finde og indberette dine fradrag, så du får de penge, du har ret til.
Prøv vores medlemskab gratis i 30 dage, og få fuld kontrol over dine skattefradrag!
Anna, Junior Tax Assistant
Skatteguiden