Forside > Blog > Hvad er skattefradrag? Få styr på dem og spar penge

Hvad er skattefradrag? Få styr på dem og spar penge

af | 11. nov , 2024

Har du styr på dine skattefradrag? 

Hvis ikke, kan du ende med enten at betale for meget i skat eller, endnu værre, få et skattesmæk, når årsopgørelsen kommer.

Ingen ønsker den slags ubehagelige overraskelser! 

Men bare rolig, for i denne guide får du helt styr på, hvad skattefradrag er, hvilke typer af fradrag der findes, og hvordan du sikrer, at dine fradrag er korrekt indberettet, så du får præcis de penge, du har ret til😀 

 Du kan i dette blogindlæg læse om:

 

  • Hvad er skattefradrag? 
  • Typer af skattefradrag 
  • Guide: Sådan beregner og indberetter du dine skattefradrag 
  • Hvad hvis mine skattefradrag ændrer sig? 
  • De vigtigste pointer

     

Hvad er skattefradrag? 

Skattefradrag er en smart måde at sænke din skattebetaling på. Jo flere fradrag du har, jo mindre skal du betale i skat – så det kan være en stor fordel at få styr på dem. 

Eksempel med skattefradrag: Lad os sige, du har en månedsløn på 10.000 kr., et fradrag på 3.000 kr., og en trækprocent på 37%. Med dit fradrag ser din udbetaling sådan ud: 

  • 10.000 kr. – 8% AM-bidrag = 9.200 kr.
  • 9.200 kr. – 3.000 kr. (fradrag) = 6.200 kr. 
  • 6.200 kr. – 37% i skat = 3.906 kr. 
  • 3.906 kr. + 3.000 kr. (fradrag) = 6.906 kr. 

Din udbetaling lander altså på ca. 6.900 kr. – takket være dit fradrag! 

Eksempel uden skattefradrag: Lad os sige, du har en månedsløn på 10.000 kr., intet fradrag, og en trækprocent på 37%. Uden et fradrag ser din udbetaling sådan ud: 

  • 10.000 kr. – 8% AM-bidrag = 9.200 kr.
  • 9.200 kr. – 37% i skat = 5.796 kr. 

Din udbetaling lander altså på ca. 5.796 kr. uden fradrag.

Jo højere dit fradrag er, jo mindre skat betaler du 

 

Typer af skattefradrag 

Der findes mange forskellige typer af skattefradrag, og det kan være svært at få styr på dem alle.

Hver type fradrag har sine egne regler og fordele, men de har alle det tilfælles, at de hjælper dig med at minimere din skattepligtige indkomst – altså den del af din indkomst, du skal betale skat af. 

Her er en oversigt over nogle af de mest almindelige skattefradrag: 

  • Kørselsfradrag (befordring):

    Kørselsfradraget er et fradrag som du kan få for din kørsel til og fra arbejde, når du har over 12 km hver vej. Dette fradrag kaldes befordringsfradrag. Få besvaret alle dine spørgsmål om kørselsfradrag.

  • Servicefradrag:

    Servicefradraget dækker udgifter til hjælp i hjemmet, altså serviceydelser. Det kan være f.eks. rengøring eller vinduespudsning. Du kan kun få fradrag for udgifterne til serviceyderens løn – ikke materialer. Læs mere om hvordan du kan få mest mulig ud af dit servicefradrag.

  • Rentefradrag:

    Rentefradrag er et fradrag du kan få for udgifterne til renter i forbindelse med dine lån (f.eks. Boliglån.). Renterne afhænger af din låneaftale og skal evt. deles med en ægtefælle. Læs alt hvad du skal vide om rentefradrag

  • Børnebidrag og ægtefællebidrag:

    Du kan få fradrag for det bidrag du betaler til dine børn eller tidligere ægtefælle. Læs mere om børnebidrag her. Læs mere om ægtefællebidrag her

  • Ekstra pensionsfradrag:

    Hvis du sparer ekstra op til pensionen (privat- eller arbejdsgiveradministreret pensionsordning), kan du få et særligt fradrag, når du indbetaler til disse. Læs her om pensionsfradrag 2025.  

Disse fradrag kan gøre en stor forskel for din skattebetaling, så sørg for, at de står korrekt på din forskudsopgørelse. Her kan du lære, hvordan du selv ændrer i din forskudsopgørelse og undgår skattesmæk. 

Bemærk: Vær forsigtig med at indberette for høje fradrag. Hvis du får mere fradrag, end du har ret til, kan det give en restskat, når årsopgørelsen kommer. 

 

Guide: Sådan beregner og indberetter du dine skattefradrag 

Nogle fradrag, som f.eks. dit personfradrag, beregnes automatisk af Skattestyrelsen. Men der er også fradrag, SKAT ikke kan kende til – dem skal du selv indberette.  

Det gælder eksempelvis kørselsfradrag, servicefradrag eller bidrag til børn/ægtefælle. 

Sådan indberetter du dine fradrag: 

  1. Log ind på skat.dk med dit MitID.
  2. Gå til din forskudsopgørelse eller årsopgørelse. 
  3. Find de relevante felter for de fradrag, du vil indtaste. 
  4. Indtast de korrekte beløb og gem dine ændringer. 

Er du i tvivl om noget? Med Skatteguidens funktion “Forskud” kan du nemt opdatere forskudsopgørelsen og sikre dig, at alt er korrekt – du har endda 30 dages gratis prøveperiode 😊. 

Brug for hjælp til at få fradragene på plads på årsopgørelsen? Skatteguidens funktion, “Glemte Fradrag,” hjælper dig med at finde dine penge 😉

 

Hvad hvis mine skattefradrag ændrer sig? 

Det er vigtigt at holde dine fradrag opdateret, især hvis din økonomi ændrer sig. 

Skifter du f.eks. job, flytter, eller omlægger lån, bør du justere din forskudsopgørelse, så dine fradrag afspejler din aktuelle situation. Det sikrer, at du betaler den rette skat og undgår restskat. 

Vær proaktiv med dine fradrag, så du undgår ubehagelige overraskelser eller går glip af penge, du kunne have haft mellem hænderne 😉 

De vigtigste pointer 

Få styr på dine skattefradrag for at undgå skattesmæk og sikre, at du betaler præcis den skat, du skal: 

  • Har du for høje fradrag og betalt for lidt i skat? Det kan give et skattesmæk, og pludselig står du med en ekstraregning. 
  • Har du glemt fradrag og betalt for meget i skat? Det betyder, at du gik glip af penge gennem året, som du kunne have haft mellem hænderne. 

Ved at kende de forskellige fradrag og sørge for, at de er korrekt indberettet, kan du spare penge og få ro i maven 😊 

Tip: Skatteguidens “Glemte Fradrag” hjælper dig med at finde og indberette dine fradrag, så du får de penge, du har ret til. 

Prøv vores medlemskab gratis i 30 dage, og få fuld kontrol over dine skattefradrag! 

Anna, Junior Tax Assistant
Skatteguiden

Få overblik over din skat
Sænk din risiko for skattesmæk