Forside > Blog > B-skat og B-indkomst: Sådan undgår du skattesmæk ved B-skat

B-skat og B-indkomst: Sådan undgår du skattesmæk ved B-skat

af | 21. mar , 2025

Har du styr på din B-skat – eller frygter du et skattesmæk? 

B-skat og B-indkomst lyder måske tørt, men det er vigtigt at forstå – ellers kan det ende med en dyr overraskelse. Hvis du eksempelvis er selvstændig, freelancer eller får honorarindkomst, skal du selv sørge for at betale skat løbende. 

Men hvordan gør du det rigtigt? Og hvornår skal du betale? 

Bare rolig! I denne guide får du en letforståelig gennemgang af B-skat, så du undgår faldgruberne og altid har styr på betalingen😊

 

Dette kan du læse om i dag:

  • Hvad er B-skat og B-indkomst? 
  • Hvem skal betale B-skat? 
  • Sådan betaler du B-skat 
  • Vigtige frister for B-skat 
  • Sådan undgår du skattesmæk på din B-skat 
  • Typiske fejl – og hvordan du undgår dem 
  • De vigtigste pointer 

        Hvad er B-skat og B-indkomst? 

        B-skat og B-indkomst hænger tæt sammen, men hvad betyder det egentlig? 

        • B-indkomst er penge, du tjener, hvor der ikke automatisk bliver trukket skat. Det kan f.eks. være honorarindkomst, freelancearbejde eller en bibeskæftigelse ved siden af dit faste job
        • B-skat er den skat, du selv skal betale af din B-indkomst. I modsætning til A-skat, hvor din arbejdsgiver sørger for at trække skat fra din løn, skal du her selv beregne og betale beløbet til Skattestyrelsen. 

        Eksempler på B-indkomst: 

        • Du arbejder som freelancer og fakturerer dine kunder 
        • Du modtager honorarindkomst, f.eks. for foredrag, kunstnerisk arbejde eller bestyrelsesarbejde 
        • Du er selvstændig og har en lille virksomhed eller en anden bibeskæftigelse ved siden af dit job 

        Har du B-indkomst? Så betyder det, at du selv skal beregne og betale skatten – ellers kan det ende med et skattesmæk. Heldigvis gennemgår vi herunder, hvordan du betaler din B-skat korrekt 😊 

        Sådan betaler du B-skat: 

        Når du har B-indkomst, skal du selv sørge for at betale din skat – men heldigvis er processen ret enkel, når du først har styr på den.  Der er som udgangspunkt 2 forskellige metoder at betale B-skat på. Vi gennemgår begge lige her 😊 

        Metode 1 

        Du kan betale B-skatten manuelt med enten Dankort eller netbank på skat.dk.  

        • Beregn B-skat: Først skal du beregne din B-skat ved at finde B-indkomsts beløbets AM-bidrag (8%). Når AM-bidraget er trukket fra, så skal du gange det resterende beløb med din trækprocent for at finde skatten. Når skatten er fundet plusser du dette med AM-bidraget du startede med at beregne. Det samlede beløb (AM-bidraget og skatten ud fra trækprocent) er B-skatten du skal betale
        • Find betalingslinje: Når din B-skat er beregnet, kan du finde din betalingslinje i din skattemappeskat.dk. Her kan du: 1. Betale direkte via netbank med betalingslinje, eller, 2. Tilmelde B-skat til PBS (automatisk betaling) 
        • Betalingsfrister for B-skat: B-skat betales i månedlige rater eller kvartalsvis, afhængigt af din situation. Det er vigtigt at holde øje med fristerne. 

        Eksempel på beregning af B-skat ved metode 1:

        Du har en B-indkomst på 3.000 kr. Og din trækprocent er 38%. 

        • AM-bidrag: 3.000 kr. (B-indkomst) x 8% (AM-bidrag) = 240 kr. 
        • Skat: 3.000 kr. – 240 kr. = 2.760 kr. x 38% (trækprocent) = 1.049 kr.  
        • B-skat i alt: 240 kr. (AM-bidrag) + 1.049 kr. = 1289 kr. 

        Du skal derved betale 1.289 kr. I B-skat ved en B-indkomst på 3.000 kr. Og en trækprocent på 38%. 

        Metode 2

        Ret din forskudsopgørelse: Angiv det beløb du forventer at tjene i B-indkomst i løbet af hele året i enten felt 210 eller 207. Skattestyrelsen beregner derefter din B-skat og opdeler den i rater  

        Hvis du har en lille B-indkomst, så kan det faktisk være, at du slet ikke får nogle B-skatterater, men blot et mindre månedligt fradrag, eller højere trækprocent 

        Tip: Det er vigtigt at holde forskudsopgørelsen opdateret – ellers risikerer du at betale for lidt (og få et skattesmæk) eller for meget (og få en overskydende skat). Du kan opdatere forskudsopgørelsen flere gange om året, hvis du får flere B-indkomster eller honorarer 😊 

        Læs mere om hvordan du opdatere din forskudsopgørelse her.

        VIGTIGT: Når du får din årsopgørelse i marts, skal du tjekke det skattepligtige beløb (B-indkomsten) i rubrik 12 eller 15. Hvis du har haft anden personlig indkomst, bliver beløbet nemlig ikke altid automatisk overført til din årsopgørelse. Derfor er det vigtigt at du selv tjekker op på det. 

         

        Vigtige frister for B-skat

        Når du betaler B-skat, er det vigtigt at overholde fristerne. 

        B-skat betales typisk månedligt. Fristen for betaling af din bestemte b-skatterate typisk den 20. i hver måned. B-skatteraterne har et ratenummer. Det nummer bestemmer hvilken måned der skal betales b-skat i. Det kan eksempelvis se sådan her ud på dit skattekort:  

        Læs mere om skattekort her. 

        Du kan se mere om betalingsmåneden under “Betaling”, og “Dine kommende betalinger” på din skatteside. Det kan se sådan her ud: 

        Tip: Tjek din forskudsopgørelse på skat.dk for at se, hvilken betalingsordning du har. 

        Hvis du ikke betaler din B-skat til tiden, risikerer du: 

        • Skattesmæk – Hvis du ikke betaler, kan du risikere at skulle betale en stor restskat ved årsopgørelsen 
        • Renter – der pålægges renter fra første dag efter fristen for indbetaling af restskat.  

        Tips til at huske din B-skat

        • Tilmed PBS/automatisk betaling, så din B-skat betales automatisk
        • Tjek din skattemappe regelmæssigt for at sikre, at du betaler det rigtige beløb

        Jo bedre du planlægger din betaling, desto mindre stress får du – og desto større er chancen for at undgå skattesmæk! 😊 

        Læs også denne guide til at undgå skattesmæk.

         

        Sådan undgår du skattesmæk på din B-skat

        Et skattesmæk kan komme som en ubehagelig overraskelse.  

        Mange, der betaler B-skat, oplever at skylde penge, fordi de enten har sat for lidt til side eller glemt at justere deres forskudsopgørelse. 

        Men bare rolig – her får du nogle enkle tricks til at undgå skattesmæk: 

        • Sæt penge til side løbende: Den bedste måde at sikre, at du har penge til at betale din B-skat, er at sætte dem til side med det samme, når du får din B-indkomst
        • Justér din forskudsopgørelse løbende: Hvis din B-indkomst ændrer sig i løbet af året, skal du huske at opdatere din forskudsopgørelse på skat.dk
        • Hold øje med, om du betaler nok i B-skat: Vil du være sikker på, at du betaler nok? Tjek din forskudsopgørelse på skat.dk i løbet af året for at se, om din forventede B-indkomst stemmer overens med dine forventninger.  

        Tjek især din forskudsopgørelse, hvis:
        ✅️ Du begynder at tjene mere (eller mindre) end forventet.
        ✅️ Du starter eller stopper en bibeskæftigelse med B-indkomst.
        ✅️ Du har fået et nyt fradrag, der påvirker din skattebetaling. 

        Har du brug for hjælp til at tjekke din forskudsopgørelse? Hos Skatteguiden har vi udviklet funktionen, “Forskud“, der gør det nemt for dig at tjekke din skat og mindske risikoen for skattesmæk. Med et medlemskab kan vi rette din skat hver eneste måned, så du kan få ro i maven 🙌 

        Tip: Hvis du opdager, at du har betalt for lidt, kan du lave en frivillig betaling inden årets udgang og undgå renter 😊 

         

        Typiske fejl – og hvordan du undgår dem 

        B-skat kan være en jungle, og mange begår de samme fejl – men det behøver ikke ske for dig! Her er de mest almindelige faldgruber, og hvordan du undgår dem. 

        1. Du glemmer at betale til tiden: B-skat kommer uden en regning, så du skal selv huske fristerne for dine B-skatterater. Tilmeld B-skat til PBS, så betalingen sker automatisk.  
        1. Du betaler for lidt i skat: Hvis du undervurderer din B-indkomst på forskudsopgørelsen, betaler du for lidt – og risikerer et skattesmæk. Tjek din forskudsopgørelse løbende og opdater den, hvis din indkomst ændrer sig. 
        1. Du glemmer at opdatere forskudsopgørelsen: Mange tænker ikke over, at forskudsopgørelsen ikke opdaterer sig selv – det er din opgave! Tjek din forskudsopgørelse ofte og husk, at udfylde felterne 353, 360 og 361, og evt. 342 under punktet “Indkomst og betalt skat indtil ændring”. Det ser sådan ud:  

        Du skal starte med at vælge dato for gyldighed af dit nye skattekort.  

        Du kan derefter nemt udfylde de første tre felter ved at trykke på et af lommeregnerikonerne. Det er uden betydning hvilken lommeregner du trykker på, da du havner det samme sted. 

        Feltet med “Betalt B-skat” skal kun udfyldes, hvis du har betalt B-skatten manuelt efter metode 1 (som anvist ovenfor). 

        På den måde sørger du for at betale den korrekte skat 😊 

        De vigtigste pointer 

        • B-skat er den skat, du selv skal betale af din B-indkomst (fx freelancearbejde, honorar eller bibeskæftigelse) 
        • Du skal selv beregne og betale din B-skat via forskudsopgørelsen på skat.dk 
        • Fristen for betaling er den 20. i måneden (hvis du betaler månedligt)
        • Undgå skattesmæk ved at holde din forskudsopgørelse opdateret og tjekke den i god tid 

        B-skat behøver ikke være besværligt, så længe du har styr på de vigtigste ting 😊 

         

        Anna, Junior Tax Assistant
        Skatteguiden

        forskudsopgørelsen

        Få overblik over din skat
        Sænk din risiko for skattesmæk