Forside > Blog > Indkomstskat 2025: Ved du hvor meget skat du betaler?

Indkomstskat 2025: Ved du hvor meget skat du betaler?

af | 14. mar , 2025

Ved du egentlig, hvor meget du betaler i indkomstskat – og hvordan det bliver beregnet? 

Mange bliver overraskede over, hvor stor en del af deres løn der går til skat, og hvad de rent faktisk får for pengene.  

Men skat er ikke bare tal – det er dine penge, og det er vigtigt at forstå, hvad du betaler for, og om du betaler det rigtige beløb. 

I denne guide får du en helt simpel forklaring på din skat, så du én gang for alle får styr på, hvad der trækkes fra din løn, hvilke fradrag du kan bruge, og hvordan du eventuelt kan få flere penge mellem hænderne😊  

 

Dette kan du læse om i dag:

  • Hvad er indkomstskat? 
  • Hvor meget betaler du i indkomstskat i Danmark? 
  • Hvordan beregnes indkomstskat? 
  • Hvilke fradrag kan sænke din skat? 
  • De vigtigste pointer 

    Hvad er indkomstskat?

    Indkomstskat er den del af din løn, der bliver trukket, før pengene lander på din konto. Men hvad går de penge egentlig til?  

    Kort fortalt er det skat, vi alle betaler for at holde samfundet kørende – skoler, hospitaler, veje og meget mere. 

    Hvis du tjener over 51.600 kr. om året (det såkaldte personfradrag i 2025), betaler du bundskat på 12,01 %. Tjener du mere end 611.800 kr., kommer der også en topskat på 15 % oveni. Læs mere om topskat her. 

    Heldigvis skal du ikke selv sidde med lommeregneren – din arbejdsgiver sørger for at trække skatten automatisk. Det gælder også, hvis du får dagpenge, SU eller andre offentlige ydelser. 

    Er du i tvivl, om du betaler det rigtige beløb i skat? Du kan altid justere din forskudsopgørelse, så din skat passer til din situation. Med funktionen “Forskud” kan du få hjælp til at sikre, at du hverken betaler for meget eller for lidt 😊 

      Hvor meget betaler man i indkomstskat i Danmark?

      Indkomstskat tager en stor bid af din løn, men præcis hvor meget du betaler, afhænger af flere ting: din indkomst, hvor du bor, og hvilke fradrag du har. 

      De fleste danskere betaler mellem 37-42 % i skat, men lad os bryde det ned. 

      Sådan er din skat sammensat: 

      • Bundskat: 12,01 % (gælder for alle, der tjener over personfradraget)
      • Topskat: 15 % (hvis du tjener over 611.800 kr. i 2025)
      • Kommuneskat: Ca. 25 % (varierer afhængigt af din kommune)
      • Kirkeskat: Typisk 0,9 % (kun hvis du er medlem af folkekirken) 

      Din skatteprocent afhænger også af, om du har fradrag, der sænker det samlede beløb, du skal betale. 

      Vil du vide præcis, hvad du betaler i skat? Hop ind på skat.dk, og tjek din forskudsopgørelse og dit skattekort 😃

      Hvordan beregnes indkomstskat?

      Din skat bliver beregnet ud fra din skattepligtige indkomst (A-indkomst) – altså din løn før skat. Men du betaler ikke bare én fast procentsats. I stedet bliver din skat beregnet i lag, hvor både bundskat, topskat, kommuneskat og eventuelt kirkeskat spiller ind. 

      Heldigvis får du også et fradrag! Du betaler nemlig ikke skat af alt, hvad du tjener. Personfradraget betyder, at du slipper for at betale skat af de første 51.600 kr. (i 2025). Det betyder, at hvis du tjener mindre end dette beløb, betaler du slet ikke indkomstskat! 😃 

      Eksempel: Skatteberegning for en løn på 300.000 kr.: 

      • De første 51.600 kr. er skattefri (pga. personfradraget)
      • De resterende 248.400 kr. beskattes med bundskat (12,01 %) og kommuneskat (ca. 25 % – afhængigt af din kommune)
      • Er du medlem af folkekirken? Så betaler du også kirkeskat (typisk 0,9 %)
      • Din samlede skatteprocent vil typisk ligge på 37-42 %, afhængigt af dine fradrag og bopæl
      • Din samlede skat vil ende på ca. 91.900 kr.-104.300 kr. Det betyder, at du får ca. 208.000 kr.-195.600 kr. udbetalt efter skat af de 300.000 kr. (alt afhængigt af dine fradrag). 

      Husk! Du skal justere din forskudsopgørelse og skat løbende, da det er dit ansvar at sikre, at tallene passer. 

      Med Skatteguidens funktion “Forskud” kan du få hjælp til at sikre, at dine tal passer med dine forventninger😊 

      Hvilke fradrag kan sænke din skat?

      Vidste du, at du måske betaler mere i skat, end du behøver?  

      Det sker, hvis du ikke udnytter dine fradrag fuldt ud! Fradrag betyder, at en del af din indkomst ikke bliver beskattet, hvilket giver dig flere penge mellem hænderne hver måned 

      Her er de vigtigste fradrag, du bør kende: 

      • Fradrag for fagforening og A-kasse: Betaler du kontingent til en fagforening eller A-kasse? Så kan du trække det fra i skat (maks. 7.000 kr. om året for fagforening i 2025). Læs mere om disse fradrag her. 

      Jo flere fradrag du udnytter, desto lavere bliver din skat.

      Har du brug for hjælp til at gennemgå din forskudsopgørelse? Med et medlemskab på enten Standard eller Plus, kan du få vores hjælp til at tjekke op på, om du betaler den korrekte skat ud fra dine forventninger 😊 

       

      De vigtigste pointer

      Indkomstskat kan virke kompliceret, men grundlæggende handler det om, at du betaler skat af din indkomst. 

      • Indkomstskat er en del af din løn, der går til at betale for skoler, hospitaler, veje og andre fælles goder
      • De fleste danskere betaler mellem 37-42 % i skat, afhængigt af hvor de bor og hvilke fradrag de har
      • Skatten består af bundskat (12,01 %), topskat (15 % for indkomster over 611.800 kr.), kommuneskat (ca. 25 %) og evt. kirkeskat (0,9 %)
      • Fradrag kan sænke din skat! Brug f.eks. kørselsfradrag og fradrag for renteudgifter til at få flere penge mellem hænderne 
      • Din forskudsopgørelse bestemmer, hvor meget du betaler i skat. Tjek den på skat.dk, så du ikke betaler for meget eller for lidt

      Vil du være sikker på, at du ikke betaler for meget? Så tjek din skat allerede i dag med hjælp fra Skatteguidens funktion, “Forskud” – det kan betyde flere penge til dig! 😊

       

      Anna, Junior Tax Assistant
      Skatteguiden

      forskudsopgørelsen

      Få overblik over din skat
      Sænk din risiko for skattesmæk