Har du nogensinde følt dig usikker, når du skulle udfylde din forskudsopgørelse?
Den mindste fejl kan resultere i et skattesmæk, hvor du risikere at skulle betale en stor sum penge tilbage.
Eller måske betaler du for meget i skat hver måned, selvom du kunne have haft flere penge mellem hænderne hver måned.
I dette blogindlæg guider vi dig igennem de mest almindelige fejl i forskudsopgørelsen 😊
De 3 mest almindelige fejl i forskudsopgørelsen
Fejl 1: Du sætter din indkomst højere for at undgå et skattesmæk
Mange tror, at man blot kan sætte sin forventede lønindkomst for højt, og så undgår man et skattesmæk. Men sagen er faktisk helt anderledes. For hvis du tjener mellem ca. 50.000 kr. og 423.000 kr. om året (2024 satser), så risikerer du faktisk et skattesmæk, hvis du sætter din lønindkomst for højt.
Det skyldes, at Skattestyrelsen automatisk beregner beskæftigelsesfradraget.
Jo mere lønindkomst, jo højere beskæftigelsesfradrag. Hvis du sætter din lønindkomst for højt, så vokser beskæftigelsesfradraget også og giver et højere fradrag på din forskudsopgørelse end hvad du reelt har ret til. Det kan give en restskat på din årsopgørelse. Læs mere om beskæftigelsesfradraget her.
Af den grund kan det faktisk være smart at sætte din lønindkomst lidt lavere, end du forventer, hvis du tjener mellem ca. 50.000 kr. og 423.000 kr. om året (2024). På den måde kan du nemlig sænke din risiko for et skattesmæk 😊
For nogle kan det være en fordel at sætte lønindkomsten højere end forventet. Som udgangspunkt er det sådan for dem der betaler topskat.
Hvis du allerede har lavet denne fejl, kan du nemt rette den ved at justere din forventede indkomst for året. Her kan du læse mere om hvordan du får styr på din forskudsopgørelse.
Psst… du kan også få Skatteguiden til at gøre det for dig med “Forskud“😉
Fejl 2: Du glemmer at inkludere ekstra indkomster
Det er helt normalt at glemme at inkludere f.eks. bonusser, løn fra freelancearbejde, ferietillæg eller andre ekstra indkomster. Dette kan dog få store konsekvenser for din årsopgørelse.
Denne fejl opstår ofte af flere grunde:
- Man glemmer simpelthen at få det gjort
- Man tænker ikke over, at det er noget, man selv skal ind og ændre
- Man er ikke klar over, hvor disse indtægter skal inkluderes på forskudsopgørelsen
- Man er usikker på, om man gør det rigtigt
Du kan undgå denne fejl ved altid at huske på, at justere din forskudsopgørelse, når din økonomi ændrer sig. Sørg for at opdatere din forskudsopgørelse løbende og så tidligt som muligt på året, så du undgår ubehagelige overraskelser 😉
Fejl 3: Du indberetter dine renter forkert
Renteudgifter er blandt de største årsager til skattesmæk. Og desværre er det også dem, som rigtig mange har svært ved at indberette korrekt på forskudsopgørelsen. Hvis du indberetter for høje renteudgifter i din forskudsopgørelse, vil dit fradrag for renter stige, hvilket kan det resultere i et skattesmæk.
Fejlen opstår ofte, fordi det kan være svært at forudsige renteudgifterne for året – især hvis du har en variabel rente.
Du kan undgå denne fejl som medlem af Skatteguiden. Vi kan rette din skat (og dine renter) hver måned, så du ikke selv behøver at gøre det. Du kan endda prøve det helt gratis i 30 dage 😊
Vores bedste råd til en fejlfri forskudsopgørelse
- Tjek din forskudsopgørelse regelmæssigt: Hold øje med din forskudsopgørelse for at sikre, at alle oplysninger er korrekte og opdaterede.
- Sørg for at opdatere indkomstoplysninger og evt. renteudgifter løbende: Hvis der sker ændringer i din økonomi, såsom lønstigninger, bonusser eller renteændringer, skal du sørge for at justere din forskudsopgørelse
- Inkluder alle ekstra indkomster og fradrag: Glem ikke at tilføje ekstra indtægter som freelancearbejde, bonusser eller SU samt at inkludere alle fradrag, du har ret til.
- Overvej at bruge Skatteguidens gratis prøveperiode, hvis du vil slippe for besværet: Skatteguiden kan hjælpe dig med at opdatere din forskudsopgørelse hver måned, så du undgår fejl og besvær 😊
De vigtigste pointer
- Ved at undgå de mest almindelige fejl og løbende holde din forskudsopgørelse opdateret, kan du spare både tid og penge.
- Tjek din forskudsopgørelse regelmæssigt og juster det, du regner med at tjene i løn.
- Husk at tjekke dine renteudgifter, og inkludere alle ekstra indkomster og fradrag, du har ret til.
Hvis du vil gøre det endnu nemmere for dig selv, kan du overveje at bruge Skatteguidens gratis prøveperiode og lade os hjælpe dig med at holde styr på din skat. Du kan også læse vores artikel om at undgå de mest almindelige fejl i forskudsopgørelsen, og sikre, at dine oplysninger er korrekte.
Ved at følge disse råd kan du sænke din risiko for skattesmæk og få mere ro i maven omkring din økonomi 🙌
Har du brug for mere viden?
Herunder kan du få svar på de mest hyppige spørgsmål, omhandlende forskudsopgørelsen.
Dit afsnit går her
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Hvad er formålet med min forskudsopgørelse?
Formålet med din forskudsopgørelse er, at sørge for at du betaler den rette skat igennem året.
Og ja, det kan virkelig være et rod at finde rundt i, og vi er bestemt ikke uenige.
Din forskudsopgørelse hjælper dig med at få et klart billede af:
- Det, du tjener
- Det, du skal betale i skat
- Dit månedlige fradrag
Dit månedlige fradrag er det beløb, du kan modtage til dig selv skattefrit, når du får løn.
Det eneste, du faktisk skal betale skat af, er resten af din løn, efter dit månedlige fradrag er trukket fra.
Jo højere et månedligt fradrag, jo mindre skat betaler du.
Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvor højt et fradrag man reelt set har ret til.
Hovedkort og bikort: Hvad er forskellen?
Forskellen på dit hovedkort og bikort er, hvordan og hvor meget du bliver trukket i skat.
Har du mere end en indtægt, så er dette relevant for dig:
Det er nemlig utrolig vigtigt, at du ikke har placeret hovedkortet på alle dine indtægter, men kun på én.
Udover den indkomst du placerer dit hovedkort på, så skal du betale fuld skat af dine andre indtægter - dette er altså dit bikort.
Kommer du til at benytte dig af dit hovedkort på flere indtægter, kan du risikere at betale for lidt i skat – og det kan resultere i et skattesmæk.
Hovedkortet
- Bruges til din primære indkomst (hovedløn)
- Anvender dit personfradrag (månedlige fradrag)
- Du betaler ikke fuld skat af din indkomst, såfremt du anvender hovedkortet
- Skal kun anvendes på én indtægtskilde/løn
Bikortet
- Bruges til sekundær løn, det vil sige alle andre indkomster end din hovedløn
- Trækker fuld skat af alle andre indkomster, bortset fra den, hvor hovedkortet er påsat. Du har derfor ikke noget fradrag at gøre godt af.
Hvad sker der, hvis jeg har betalt for meget i skat?
Hvis du har betalt for meget i skat, kommer pengene retur, når din årsopgørelse bliver gjort op 😃
SKAT vil beregne, om du har indbetalt for meget i skat i løbet af året. Hvis det viser sig, at du har betalt for meget, får du det overskydende beløb tilbagebetalt direkte til din konto i løbet af april. De penge kunne have været på din konto i løbet af året, hvis din forskudsopgørelse var korrekt.
Derfor er det vigtigt at huske at tjekke din forskudsopgørelse løbende for at undgå at betale for meget eller for lidt i skat 🤗
Hvordan får jeg flere penge retur?
Hvis du gerne vil have flere penge retur, når din årsopgørelse udkommer, så er der 2 ting du skal være opmærksom på.
1. Sørg for, at du husker alle dine fradrag. Med vores funktion, Glemte Fradrag, kan du tjekke fradrag for tidligere år og tjekke, om du skulle have glemt noget. Vores brugere og medlemmer finder i gennemsnit fradrag for 3.121 kr. gennem funktionen.
2. Sørg for din forskudsopgørelse står korrekt med løn, bonusser, andre indtægtskilder m.m.
Når vi retter for vores medlemmer, så sørger vi for at sætte forskudsopgørelsen en smule til den positive side, så de sænker risikoen for skattesmæk, men samtidig får så meget udbetalt som muligt.
Hvis du selv vil sætte din forskudsopgørelse til den positive side, så skal du dog være opmærksom på at mange sætter den forkert fordi de antager at de bare kan sætte lønnen højere - men det kan overraskende nok give skattesmæk. Det kan du læse mere om i dette indlæg.