Forside > Blog > Skattefradrag for donationer og velgørenhed: Sådan gør du!

Skattefradrag for donationer og velgørenhed: Sådan gør du!

af | 25. sep , 2024

Vil du gerne støtte en god sag og samtidig få lidt ekstra tilbage på skatten?

Donerer du til velgørenhed, har du faktisk mulighed for at få skattefradrag for dine bidrag!

Det betyder, at hver gang du donerer til en godkendt velgørende organisation, kan du få en del af beløbet retur.

I denne guide viser vi dig præcis, hvordan du indberetter dine donationer korrekt, så du både kan støtte de sager, der betyder noget for dig, og samtidig få mest muligt ud af dit fradrag😃 

I denne artikel kan du lære: 

  • Hvad er fradrag for velgørenhed?   
  • Hvilke typer donationer giver dig fradrag?   
  • Hvordan får du fradrag for dine donationer?   
  • Hvor meget kan du få i fradrag?   
  • De typiske fejl og hvordan du undgår dem   
  • De vigtigste pointer, du skal huske 

  

Hvad er fradrag for velgørenhed?

Når du donerer penge til velgørenhed, belønner staten dig faktisk ved at give dig skattefradrag. Det er en måde at sige “tak” for, at du støtter et godt formål 🙏 

 

Hvilke typer donationer giver dig fradrag?

Du kan få fradrag for donationer, hvis de opfylder visse krav. Pengegaver til velgørende organisationer, som er godkendt af Skat, er fradragsberettigede. 

Typiske godkendte organisationer er Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår. Du kan kun få fradrag for donationer til danske, godkendte organisationer, og ikke udenlandske organisationer eller private personer. 

Er du usikker på, om du kan få fradrag for dine donationer?

Se Skats liste over godkendte foreninger her – donerer du til en eller flere af foreningerne, som du kan se på listen, så kan du få fradrag for dine donationer 😊

Er listen for lang, og kommer det til at tage for lang tid at gennemgå den slavisk? Bare rolig, du kan nemlig bruge en smart funktion, der hjælper dig hurtigere på vej. Du skal blot holde nogle taster nede på samme tid (Ctrl og F). Der vil dukke et søgefelt op, så du kan søge på bestemte foreninger på listen. 

Prøv et medlemskab hos Skatteguiden nu, og få dit helt eget skatteteam til at hjælpe dig på vej, hvis du stadig er i tvivl  🙌

  

Hvordan får jeg fradrag for velgørende donationer?

Det gode er, at når du donerer til en godkendt organisation, så bliver dine donationer automatisk indberettet til Skat på din årsopgørelse – så længe du har givet organisationerne eller foreningerne dit CPR-nummer. 

Men vil du have dit fradrag løbende?

Du også vælge at indtaste beløbet på din forskudsopgørelse (felt 412). På den måde får du lidt ekstra udbetalt hver måned i stedet for at vente til årsopgørelsen.

Læs her, hvordan du retter din forskudsopgørelse 😊

  

Hvor meget kan du få i fradrag?

I 2024 er det maksimale fradrag for donationer 18.300 kr. Det betyder, at du kan få fradrag for op til dette beløb. 

Eksempel: Du har doneret 1.000 kr. til Røde Kors. Fradragsværdien er ca. 26%. Det vil sige, at du kan får 260 kr. af din donation – og det er ekstra penge lige ned i lommen 🙌  

Det betyder altså, at jo mere du donerer – jo mere i fradrag kan du få. 

 

Typiske fejl – og hvordan du undgår dem

Selvom det er ret nemt at få fradrag, er der et par forhindringer, du skal undgå: 

  • Glem ikke dit CPR-nummer! Hvis du ikke oplyser dit CPR-nummer til organisationen, kan de ikke indberette dine donationer til Skat, og du risikerer at miste fradraget.
  • Tjek, om organisationen, du donerer til, er godkendt. Ikke alle organisationer giver ret til fradrag, så sørg for, at du donerer til en Skat-godkendt organisation. 

Er du i tvivl? Så tøv ikke med at række ud til vores skatteteam, som står klar til at hjælpe dig med at få styr på det hele 😉 

  

De vigtigste pointer

  • Fradrag for velgørenhed er en fantastisk måde at støtte en god sag på, samtidig med at du får lidt ekstra tilbage på skatten.
  • Husk blot at oplyse dit CPR-nummer – så er du godt på vej!
  • Sørg for, at du får det maksimale ud af dine donationer. Det er penge, du har ret til, så hvorfor ikke sikre dig, at de ryger lige i din lomme? 

Start din gratis prøveperiode i dag og få styr på dine donationer – vores skatteteam står klar til at hjælpe dig med at få flere penge tilbage 😃 

Få overblik over din skat
Sænk din risiko for skattesmæk