Skatteloftet er en regel i det danske skattesystem, der sætter en øvre grænse for, hvor stor en del af din indkomst der samlet kan gå til skat. Reglen skal sikre, at den samlede beskatning af indkomst ikke bliver uforholdsmæssigt høj – uanset hvor meget du tjener.
Hvis de samlede skatter overstiger skatteloftet, bliver skatten automatisk nedsat, så loftet overholdes.
Hvad er et skatteloft?
Skatteloftet er en maksimal grænse for den samlede indkomstskat til stat og kommune. Det gælder både for personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst.
Reglerne om skatteloft fremgår af Personskatteloven og anvendes automatisk i skatteberegningen. Du skal derfor ikke selv søge om eller indberette noget.
Skatteloft for personlig indkomst
For personlig indkomst gælder der et såkaldt skråt skatteloft. Det betyder, at den samlede skat af personlig indkomst ikke må overstige en fastsat maksimalprocent.
Skatteloftet beregnes på baggrund af:
- Kommuneskat
- Bundskat
- Statsskat (f.eks. mellemskat og øvrige statsskatter)
Skatteloftet hænger derfor tæt sammen med de gældende skattesatser 2026, da det netop er disse satser, der indgår i beregningen.
Hvad indgår ikke?
Følgende skatter tæller ikke med i skatteloftet:
Det betyder, at den samlede skat på den sidst tjente krone godt kan være højere end selve skatteloftet.
Skatteloftet efter de nye skatteregler
Selvom skattereglerne er ændret med nye skattetrin, er princippet bag skatteloftet uændret. Der er fortsat en øvre grænse for den samlede skat af personlig indkomst, og reguleringen sker automatisk.
For mange vil effekten af skatteloftet derfor først blive tydelig ved høje indkomster, hvor flere statsskatter ellers ville lægge sig oven i hinanden.
Skatteloft for kapitalindkomst
Der gælder et særskilt skatteloft for positiv nettokapitalindkomst. Kapitalindkomst beskattes anderledes end personlig indkomst, og loftet er derfor lavere.
Kapitalindkomst omfatter f.eks. renter og andre finansielle indtægter, som du kan læse mere om i vores guide til kapitalindkomst.
Kirkeskat indgår heller ikke her i beregningen af skatteloftet.
Skatteloft og marginalskat – hvad er forskellen?
Skatteloft og marginalskat bliver ofte forvekslet, men dækker over to forskellige begreber:
- Skatteloftet sætter en juridisk grænse for, hvor meget du samlet kan betale i indkomstskat
- Marginalskatten viser, hvor meget skat du betaler af den sidst tjente krone
Da AM-bidrag ikke indgår i skatteloftet, kan marginalskatten godt overstige selve skatteloftet.
Hvorfor har vi et skatteloft?
Formålet med skatteloftet er at:
- Forhindre ekstrem høj samlet beskatning
- Sikre rimelige økonomiske incitamenter
- Skabe forudsigelighed i skattesystemet
Skatteloftet fungerer dermed som en sikkerhedsventil i et progressivt skattesystem.
Prøv Skatteguiden gratis i 1 måned, og få ro i maven omkring din skat.
FAQ om skatteloft
Hvad er skatteloftet?
Skatteloftet er en øvre grænse for, hvor stor en del af din indkomst der samlet må gå til indkomstskat. Loftet gælder for både personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst og sikrer, at den samlede beskatning ikke bliver urimeligt høj. Hvis de relevante skattesatser overstiger loftet, bliver skatten automatisk nedsat. Du skal derfor ikke selv søge om at få skatteloftet anvendt.
Hvilke skatter indgår i skatteloftet – og hvilke gør ikke?
Skatteloftet beregnes ud fra kommuneskat, bundskat og statsskatter. Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og kirkeskat indgår derimod ikke i beregningen. Det betyder, at din samlede skat på den sidst tjente krone godt kan være højere end selve skatteloftet. Sammenhængen mellem satserne kan ses i overblikket over skattesatser 2026.
Hvad er forskellen på skatteloft og marginalskat?
Skatteloftet sætter en juridisk grænse for, hvor meget du samlet kan betale i indkomstskat, mens marginalskatten viser, hvor meget skat du betaler af din sidst tjente krone. Da AM-bidrag ikke indgår i skatteloftet, kan marginalskatten være højere end loftet. De to begreber bruges ofte i samme sammenhæng, men dækker over forskellige forhold.
Gælder skatteloftet også for kapitalindkomst?
Ja, der gælder et særskilt skatteloft for positiv nettokapitalindkomst. Loftet for kapitalindkomst er lavere end for personlig indkomst og beregnes uafhængigt af din løn. Det betyder, at skatten af f.eks. renteindtægter ikke kan overstige denne grænse. Du kan læse mere om indkomsttypen i artiklen om kapitalindkomst.
Skal jeg selv gøre noget for at få skatteloftet?
Nej, skatteloftet anvendes automatisk i din skatteberegning. Reguleringen sker enten via din forskudsopgørelse eller din årsopgørelse, afhængigt af hvornår indkomsten bliver beskattet. Du kan se, hvordan det påvirker din skat, i forskudsopgørelsen 2026.
Gælder skatteloftet også for selvstændige?
Ja, men for selvstændige, der bruger virksomhedsordningen, gælder der særlige regler. Overskuddet fra virksomheden indgår først i beregningen af skatteloftet, når det overføres til personlig beskatning. Det betyder, at man kan udskyde beskatningen uden straks at ramme skatteloftet, så længe overskuddet forbliver i virksomheden.